Kvalitetstid uden TV

Created: lør, 05/20/2006 - 03:30

To uger med sort skærm har betydet en mindre revolution i familien Wibrands samvær med hinanden - endda helt uden protester fra børnene. Men der er også et område, hvor den travle familie har taget lidt for let på anbefalingerne fra deres nærværscoach.Fortsættes side 10Dette er den tredje artikel i serien om, hvordan man får mere nærvær ind i dagligdagen og lever i nuet. Nærværsekspert Ernest Holm Svendsen er på sit andet besøg hos familien Wibrand i København. De foregående artikler kan læses på www.berlingske.dk. Serien slutter næste lørdag.

DA ERNEST HOLM Svendsen forlod Trine, Ture og deres tre børn for en måned siden, efterlod han sig en stribe gode råd til, hvordan de kunne få hul på den moderne børnefamilies store udfordring: At leve mere i nuet og i nærværet med hinanden: Helt væk med fjernsynet i en måned. Maks. 45 minutters daglig computertid til hvert barn. Klar adskillelse af arbejde og fritid. Og mere leg, mere træning, flere gåture og flere sanselige aktiviteter ind i hverdagen. Blandt andet.

I dag er Ernest Holm Svendsen klar med næste recept i familiens nærværskur. Men først er han spændt på at høre, hvordan den første måneds medicin har virket. Har Trine og Ture ændret deres dårlige vaner?

Det er i hvert fald lykkedes rigtig godt, når det gælder fjernsynet, fortæller Ture.

»Vi indførte straks 14 dages anti-TV, efter du var her. Fjernsynet røg helt ud, og vi skar ned på børnenes computerspil. I stedet har køkkenet fået nyt liv om aftenen, hvor vi har spillet en masse Ludo og Kalaha og andre spil. Selv om vi voksne altid har sagt, at vi ikke er spille-typer.«

Men hvordan reagerer to børn på otte og ni år på meldingen om, at de ikke må se fjernsyn i to uger, vil mange nok spørge sig selv.

»Vi sagde til dem, at nu pakker vi fjernsynet væk et stykke tid og ser, hvordan det går. De spurgte, hvor længe det skulle vare, men der var ingen skrig og skrål overhovedet. I stedet har vi så spillet spil, og det har især været godt for Alberte, som er meget glad for at spille,« fortæller Trine og Ture.

Ernest Holm Svendsen nikker. »Så længe, man tilbyder sig selv som alternativ, er børnene altid med på den. De begynder først at savne fjernsynet, hvis de selv skal fylde tiden ud, fordi de voksne er optaget af andre ting,« siger han.

Efter de 14 dage blev det tilladt at se TV igen - men på en helt anden måde end før.

»Vi har brugt pausen til at finde ud af, hvordan man egentlig kan bruge TV mere bevidst. Nemlig som et tilbud om at se nogle udvalgte programmer - og så slukke igen. Børnene så f.eks. Anna Pihl i mandags. Bagefter spurgte Amalie, om jeg skulle se det, der kom bagefter, og så gik hun hen og slukkede fjernsynet. Hun vidste, vi havde en aftale... det var en stor glæde at se,« fortæller Trine.

Udover brætspilleriet i køkkenet har TV-revolutionen affødt flere andre gode ting. Der er blandt andet blevet bedre tid og mere koncentration om pigernes lektier. Og Ture får sovet mindst en time mere om natten...NÅR DET GÆLDER Trines livsstil med at blande arbejde og fritid sammen - hvilket er fristende, når man kører firmaet hjemmefra - er der også klare fremskridt. Hun er holdt op med liiige at skulle tjekke mails og taste ideer og indfald ind i tide og utide, dvs. efter at hun har hentet Matilde i vuggestuen og de store piger er kommet hjem.

»Og det har faktisk ikke været svært - snarere en lettelse. Men jeg har da været på vej ind til PCen to-tre gange i månedens løb,« siger Trine og indrømmer også, at den faktisk ikke har været slukket helt - kun klappet sammen.

Det er ikke en oplysning, der huer Ernest Holm Svendsen.

»Det er ikke godt nok. Den skal være slukket,« siger han. »Jeg vil holde fast i den påstand, at en del af dig har vidst, at den burde være helt slukket. Du har holdt en psykologisk dør på klem,« siger han til Trine. Som griner lidt: »OK, den er købt,« siger hun.

Og da Ernest Holm Svendsen får at vide, at Trine og Ture heller ikke er helt stålsatte, når det gælder brugen af SMSer og mobiltelefoner i fritiden, får de lige en kort genopfriskning af, hvad nærvær egentlig er og ikke er: »Skæg for sig og snot for sig. Det er oppe i hovedet, man er nærværende - det er ikke så meget fysisk. Så hvis man absolut skal SMS'e midt i et gymnastikstævne, må man gå udenfor imens. På den måde siger man til sig selv, at nu gør jeg det her, og så går jeg tilbage og er til stævne igen. Det er ikke nærværende at ville gøre to ting på en gang.«TRINE OG TURE har desuden besluttet, at deres gode spisevaner fra aftensmaden skal overføres på weekenderne, hvor familien fremover skal spise enten morgenmad eller frokost sammen. Og så har det minimerede TV-kiggeri i øvrigt også hjulpet på stemningen om lørdagen, som før kunne være lidt gnaven.

»Børnene er kommet mere med i de praktiske ting, der skal ordnes i weekenden. De skal ikke længere afbrydes i TV-kiggeriet for at være med, og det har været med til at fjerne lørdagssurheden fra vores side. Nu går vi mere aktivt ind og snakker med dem - vi er mere bevidste om, at vi har et valg,« forklarer Ture og Trine.

»Ja, kvaliteten af nu'et er ens eget valg,« siger Ernest Holm Svendsen, som vil høre, hvordan det går med træningen. Og Trine forklarer, at hun har været syg i en uge og at Rom jo ikke blev bygget på én dag, så de to gange træning om ugen er det slet ikke blevet til. Snarere to gange i alt på en måned.

»Den der med Rom køber jeg altså ikke,« siger Ernest Holm Svendsen. »Hvis du vil det, må du gøre det - der findes ingen fornuftige undskyldninger for ikke at træne to gange om ugen.«

Ture fortæller, at han har været »klart mere til stede og lege-agtig« sammen med børnene end før, og han vil gerne gøre endnu mere ud af det.

»Det her handler ikke så meget om at være sammen om lektier og spil, men om at sætte sig ned og lade legen opstå spontant,« understreger Ernest Holm Svendsen.

»Jeg ved, hvad du mener,« siger Ture. »For nylig var jeg til frisør hos pigerne, med spænde i håret og makeup og det hele. Det var virkelig skægt, og det var noget, de fortalte videre til andre bagefter,« fortæller han.

I det hele taget er både han og Trine overraskede over, hvor meget det har betydet for deres familieliv at indføre de nye vaner. Og det har også smittet af på især Trines forhold til sit arbejde.

»Tidligere har jeg måske været bange for at gå glip af noget rent arbejdsmæssigt, hvis jeg ikke fik det skrevet ned eller besvaret med det samme. Det var en livsstil, der fik lov at overskygge alt andet. Men det har vist sig, at jeg sagtens kan holde styr på mine tanker og idéer uden at bruge PCen hele tiden. Jeg kan mærke, at jeg har behov for at fokusere nu - at stole på, at hvis mine ideer er gode nok, så kommer de også igen, selv om jeg ikke får dem noteret med det samme. Så der er sket mange ting, som jeg egentlig ikke havde været bevidst om før. Forenkling og mere nærvær i mit arbejdsliv også,« siger Trine.ERNEST HOLM SVENDSEN siger, at han opfatter både Trine og Ture som meget målorienterede typer - både jobmæssigt og privat - som generelt skal prøve at flytte deres fokus fra målet og hen på, hvordan de kommer dertil. Ellers sker der det, at deres målfokus hele tiden fjerner opmærksomheden fra nuet og nærværet.

»God sex er et billede på, hvordan livet bør handle mere om processen end om målet. Det skal I overføre til andre områder, og derfor skal I fortsætte med at træne proces-ting som f.eks. gåture og lege uden et bestemt formål,« forklarer Ernest Holm Svendsen, som mener, at især Trine har gode forudsætninger for at skifte fokus.

»Din glæde ved graviditeterne viser, at du har det i dig. Men så snart der er bare et lillebitte mål, der vinker ude i horisonten, sjup, så fokuserer du på det. Du skal huske at blive i processen, dvs. i nuet,« repeterer Ernest Holm Svendsen.